iPhone topper på kundetilfredsheden

Apples topprodukt efterlader færrest kunder skuffede sammenlignet med andre producenters smartphones, viser undersøgelse.

iPhone topper på kundetilfredsheden

Tilfredshed, når det kommer til smartphones handler meget om ikke at blive skuffet. I hvert fald, når man er førstegangskøber, og det hænger meget sammen med forventningerne til størrelse, batterilevetid, skærmkvalitet, softwareopdatering og hastigheder, viser en stor undersøgelse foretaget af analysefirmaet J.D.Power and Associates blandt amerikanske mobiltelefonbrugere.

For sjette gang i streg rangerer Apple højest, når man spørger kunderne om deres oplevelse med producentens smartphones. På analysefirmaets skala opnår Apple 838 point, mens den nærmeste konkurrent HTC opnår 801 i den samlede vurdering fra kunderne. Det er særligt på områder som brugervenlighed og antallet af features, at Apple-maskinen scorer højt.

Blandt de traditionelle mobiltelefoner er Samsung højest rangeret med en score på 718, og de scorer højt på områderne for gode features, ydeevne og brugervenlighed. LG scorer 717 point, mens Sony Ericsson følger efter med 709 point blandt de traditionelle telefoner.

Undersøgelsen viste også, at meget af tilfredsheden blandt kunderne hænger sammen med telefonernes fysiske udformning og dimensioner. Blandt andet er det meget vigtigt for brugerne at enheden ikke vejer ret meget, og at tykkelsen på telefonen er minimal.

De teknologiske fremskridt betyder også en del, og undersøgelsen afslørede, at QWERTY-tastaturer er lig succes for en stor del købere, og det er heller ikke uden betydning om smartphonen har Super AMOLED-skærme sat overfor ældre LCD-baserede skærme.

Kilde: JDPower via Mactech