iPod med webbrowser og W-Lan

Apples seneste iPod placerer sig fint imellen en almindleig iPod og deres iPhone. Det er muligt at surfe med den via trådløst netværk, men der findes ingen telefonfunktioner i den.

iPod med webbrowser og W-Lan

Det er mest passende, at beskrive iPod Touch som en iPod med touch-skærm. Mediefunktionerne der findes i den almindelige iPod er fortsat i centrum, men udover det har Apple lagt W-Lan ind i iPod Touch. Det kan blandt andet bruges til at surfe i webbrowseren eller ved at koble sig på YouTube-applikationen, der er installeret i den.

Nogen bærbar computer i almindelig forstand, kan man ikke kalde Apples produkt for, da den blandt andet ikke har nogen opsætning til at lagre og gemme på personlige informationer foruden kalender og kontakter. På trods af at den faktisk har mulighed for opkobling, har Apple bortvalgt en e-mail-klient, hvilket er noget underligt. Det burde dog kunne være muligt at komme på sin webmail via webbrowseren.

iPod Touch er i realiteten lige så stor som iPhone i højde og bredde, men den er dog 3 mm. tyndere og 10 gram lettere end deres telefon.

Det er muligt at høre på musik i godt og vel 22 timer uden at skulle lade op, og den kan klare 5 timers videoafspilning. Med en skærm på 3,5-tommer og en opløsning på 480 x 320 pixels er video desuden ikke et problem.

Apples nye iPod Touch kommer på markedet til september, og vil være i to versioner på både 8 og 16 GB. Prisen ligger på 299 dollar for den mindste og 399 dollar for den store. Det svarer til omkring 1.600 kroner og 2.200 kroner.