Iridium er igang igen
De 73 satellitter fungerer altså igen uden problemer, og du kan ringe hvorsomhelst i verden ved hjælp af Iridium.
De 25 millioner dollar, som det nye foretagende Iridium Satellite LCC betalte for Iridium, svarer til en halv procent af den sum, det har kostet at opbygge satellitsystemet.
Samtaletaksten over Iridium er sat ned fra syv til 1,5 dollar(12,50 kroner) i minuttet, skriver Ny Teknik. Telefonerne er også blevet billigere. De koster nu en tredjedel af tidligere. En Iridiumtelefon kan du nu købe for omkring 1000 dollar(8.300 kroner).
Tidligere var det forretningsfolk, der var Iridiums målgruppe, men nu bliver det oliearbejdere, søfolk, mineselskaber og andre der arbejder på øde steder i verden.