Iriver bliver mobilproducent

Iriver er måske mest kendt for deres små og noget anderledes medieafspillere. Men i marts udvider man sortimentet med en mobil med trykfølsom skærm.

Iriver bliver mobilproducent

Den nye og kommende mobiler er udrustet med en 3-tommer stor touch-skærm med en opløsning på 480 x 272 pixels. Eftersom Iriver allerede har en masse erfaring i at bygge medieafspillere, kan den selvfølgelig håndtere et stort antal filformater til musik og lyd. Der skulle være en indre hukommelse til de mange filformater på 4 GB, hvor der så også er mulighed for at udvide med hukommelseskort.

Telefonen fylder 110,5 x 52,5 x 15,5 millimeter og vejer 103 gram. Den blev allerede fremvist på årets CES-messe i Las Vegas, men der var det bare en konceptmobil med en usikker fremtid.

Udover medieafspiller-funktioner har Iriver Wave også bevægelsessensor, FM-radio og W-lan, hvor opkobling til den koreanske musiktjeneste Bugs også indgår. Mobilen bliver nemlig i første omgang kun lanceret i Korea til marts.

Men derudover er Iriver noget sparsomme med oplysninger om andre sprog end koreansk, og hvad den præcise pris på produktet vil blive. Men det kunne da være spændende, at få endnu en ny aktør på mobilmarkedet med trykfølsomme skærme – dem har vi jo ikke nok af allerede.