Jabra klar med første headset der understøtter Cortana
Jabra, det danske selskab, der har specialiseret sig i lyd- og kommunikationsteknologi, bliver nu den første headsetproducent, der integrerer Microsofts digitale personlige assistent Cortana i headset.
Jabra har både trådløse og ledningsheadsets, som er integrerede med Cortana. De tilbyder UC plug-and-play funktionaliteter og er optimerede til Skype for Business.
Se også: Billig erhvervstelefoni
Jabra Evolve Series med Cortana
Det drejer sig om Jabra Evolve Series, der kommer i tre versioner: Jabra Evolve 80, Jabra Evolve 65 og Jabra Evolve 40.
De beskrives som værende “ideelle til kundeservicemedarbejderne ved skrivebordet”. Prisen starter ved knap 900 kroner.
Se også: Mobilabonnementer til erhverv
Jabra Biz 2400 II
Jabra Biz 2400 II er et headset med HD voice teknologi og en mikrofon med “ultra støjdæmpning”, der skulle give den højeste grad af udelukkelse af baggrundsstøj.
Prisen er fra 1.300 kroner.
Se også: Bedste headset til fitness og træning
Jabra Motion UC
Endelig har vi Jabra Motion UC, der beskrives som “Ideelt til den mobile kundeservicemedarbejder”. Jabra Motion skulle være udviklet, så det er behageligt at have på hele dagen og skulle levere god samtalekvalitet selvom der er meget baggrundsstøj.
Prisen er fra 799 kroner.
Se også: Bedste headset til musik
Stemmekontrol er fremtiden på arbejdspladser
Holger Reisinger, SVT hos Jabra, forklarer om fordelene ved at bruge stemmestyring ala Cortana:
”Fremtidens kommunikation både på og udenfor arbejdspladsen vil være centreret omkring stemmen. På arbejdspladsen vil den i stigende grad handle om stemmekontrol og de produktivitetsfordele samt den gnidningsløse kommunikationsoplevelse, som netop stemmekontrollen kan tilvejebringe”.
Se også: Nyheder om Jabra