Jabra SP200 – billigt og brugervenlig speakerphone til bilen
SP200 fungerer således, at du eksempelvis klipser den fast på bilens solskærm, og så snart du så sætter dig ind i bilen, kobler den sig til din mobil via Bluetooth, så alle opkald foretages igennem den. Systemet består så groft sagt af en højtaler med støjreducerende højtaler og mikrofon, så du kan føre samtaler igennem den, mens di sidder bag rattet.
Jabra SP200 indeholder en række helt enkle funktioner til at justere lydniveau, svar/afbryd-funktion og lignende, så den med rimelig lethed kan betjenes, selv mens du kører. Derudover har batteriet en standbytid på 23 dage og en taletid på 10 timer, så du er fri for at slæbe den med ind og ud af bilen til opladning hver morgen og aften.
Teknologien er som sagt dansk og stammer fra GN Netcom. Ifølge firmaet selv er et af målene med den nye speakerphone, at prisniveauet skal ligge så lavt, at alle har råd til at være med. Lever produktet op til den standard, som GN Netcom selv lægger op til, lyder prisen på 399 kroner vel heller ikke helt urimelig.