Jabra Sport Wireless+ er lavet efter atleternes ønsker – se pris
Jabra Sport Wireless+ er opfølgeren til Jabra Sport. Da Jabra skulle lave den, spurgte de sig til råds hos en række atleter, forklarer jabra, for at få kernegruppens krav til et headset.
Kravene var: “I skal lave et headset, som ikke er i vejen, når vi træner. Fjern ledningerne, gør det muligt at sætte det godt fast og lad være med at gå på kompromis med lyden”.
Jabra siger, de lyttede til atleterne og har gjort præcis som de foreslog, da de udviklede det nye Jabra Sport Wireless+.
Det nye Jabra Sport Wireless+ er derfor uden irriterende ledninger og er udstyret med syv forskellige eargels, så man gerne skulle få headsettet til at sidde godt.
Nakkekablet skulle være designet, så man slet ikke bemærker det, lover Jabra. Jabra lover pudsigt nok også fremragende trådløs lyd med en kraftfuld bas. Der udover er der en indbygget FM radio.
Jabra Sport Wireless+ er testet og erklæret både vejr- og svedsikkert efter militær standarder, oplyser Jabra. De har blandt andet ladet det falde på jorden fra 1,5 meters højde, bøjet det 5.000 gange og trukket i nakkekablet med en styrke på 3 kilo for at teste, at det nu også kunne holde til at blive brugt under mere ekstreme forhold.
Når du køber et Jabra Sport Wireless+ headset, følger der en voucher med, som giver tre måneders gratis brug af Endomondo Premium, der er en af de mest roste trænings-app til smartphones. Og så er Endomondo tilmed dansk.
Jabra Sport Wireless+ skulle snart være at finde i butikkerne og kan købes for 799 kroner.