Jawbone tilføjer Siri og Google Now til nyt bluetooth-headset

Jawbone står bag nogle af de bedste bluetooth-headsets på markedet – nu kommer de med Siri og Google Now til nyt bluetooth-headset.

Jawbone tilføjer Siri og Google Now til nyt bluetooth-headset

Hvis man skal have et godt bluetooth-headset til tale, så er det svært at komme uden om Jawbone – de har længe lavet rigtig gode og meget roste headset.

Nu tilføjer de så stemmestyring med Siri og Google Now til den nyeste version af Jawbone Era. Man trykker en enkelt gang på et tast, og så ved headsettet, at man gerne vil i dialog med enten Apples eller Googles stemmestyringstjeneste.

Du vil blandt andet kunne få e-mails læst op, få ruteanvisninger læst op eller styre musikafspilleren på telefonen.

Det nye Jawbone Era-headset skulle i øvrigt have været igennem en extreme makeover. Det skulle være 42 procent mindre end forgængeren og vejer kun 6 gram, have forbedrede mikrofoner, bedre pasform samt have en ”meget naturlig lyd”.

Den nye Jawbone Era er til salg nu til 130 dollars på jawbone.com. Prisen er inklusiv opladerholder. Uden holderen er prisen 99 dollars.