Jawbone UP klar til Danmark – armbånd og app til et bedre liv
Jawbone lancerer nu UP i Danmark og er et system bestående af et smart armbånd med tilhørende app, der kan give brugeren ny og velunderbygget viden om en selv og ens livsstil.
Med UP kan man få bedre indsigt i, hvordan man sover, bevæger sig, spiser og har det, og hvordan disse aktiviteter påvirker og interagerer med hinanden.
Resultaterne præsenteres i en app, som også giver personlig rådgivning om, hvad man kan gøre for at komme til at føle sig så godt tilpas som muligt.
”Det er virkelig spændende, at vi nu kan udvide brugen af UP også til de danske brugere”, siger Travis Bogard, som er produkt- og strategi manager på Jawbone.
”Vi tror på, at det er en grundlæggende menneskelig drivkraft at ville forbedre sig, uanset hvem man er, eller hvad man ønsker at opnå. Vi tager i dag et stort skridt i retning af at hjælpe mennesker med at skabe forandring, og med hjælp fra UP at opnå en bedre viden om sig selv og dermed kunne træffe mere bevidste valg. ”
UP-systemet består af selve armbåndet med dets bevægelsessensorer, en app til mobiltelefonen og data i skyen, som tilsammen giver et tydeligt billede af brugerens livsstil:
Søvn: UP kortlægger brugerens søvnmønster. Bevægelsessensorer registrerer selv meget små håndledsbevægelser og giver meget detaljerede oplysninger om, hvor lang tid det tager at falde i søvn, mængden af dyb søvn i forhold til let søvn, tiden man opholder sig i sengen og hvor mange gange man vågner i løbet af natten. Med “Power Nap” og “Smart Alarm”-funktionerne kan UP vække brugeren på det optimale tidspunkt i søvncyklussen, hvor man bør vågne for at føle sig frisk og veludhvilet.
Bevægelse: UP indeholder information om, hvordan, man bedst bevæger sig i løbet af dagen: Aktiv tid, hviletid, intensitet, antal skridt, distance og kalorieforbrug. Desuden kan den indstilles til at vibrere en anelse for at minde om, at man har siddet stille længere end en forudbestemt tid.
Mad: UP kan bidrage til at få et bedre indblik i valget af fødevarer. Enten tager man blot et billede af sit måltid og laver en visuel dagbog, eller man kan gå dybere og scanne madens stregkode eller søge i UP-databasen for mere omfattende information om næringsindhold.
Humør: Med UP er det også muligt at notere, hvordan man har det i løbet af dagen, og tjekke hvordan det stemmer overens med, hvordan man sover, bevæger sig og spiser.
Viden: UP analyserer de personoplysninger der indsamles og kan derefter yde personlig rådgivning. Appen viser, hvordan forskellige dele af livsmønsteret relaterer til hinanden, man kan sammenligne sig med andre brugere og få råd om, hvordan man kan forbedre sin situation. Jo mere man bruger UP, des mere viden får man som bruger.
UP-appen til iPhone, iPad og iPod Touch interagerer med flere andre apps, så brugeren kan få de bedst mulige resultater og viden. Oplysninger fra apps som eksempelvis MapMyFitness, MyFitnessPal, Notch, Sleepio, IFTTT, Runkeeper og Withings, kan hentes ind i UP-appen og analyseres sammen med de andre data.
Guide – Smart tilbehør til den sunde og aktive
Det er også muligt at anvende data fra UP i andre apps – alt fra søvn- og bevægelsesdata til data om fødevarer og humør – for at få mere ud af disse apps.
Blandt andet kan man logge på en løbetur eller en cykeltur med RunKeeper og MapMyFitness og derefter se træningspræstationen i UP inklusiv et kort over ruten. Dermed kan man få et overblik over, hvordan den seneste nattesøvn kan have påvirket hastigheden eller afstanden.
Man kan importere vægtdata fra Withings Smart Body Analyzer for at holde styr på, hvordan vægten er i forhold til søvn, måltider, og kropsbevægelser og få støtte fra UP-venner på vej mod målet.
UP er en computer, der kan bæres omkring håndleddet. Hylsteret er lavet af blødt, allergivenligt gummi i medicinsk kvalitet. Da UP både kan klare brusebade og vandstænk, kan armbåndet bæres døgnet rundt.
UP har en batterilevetid på ti dage.
UP armbåndet fås i tre størrelser og i otte farver – Onyx, Mint Green, Light Grey, Blue, Navy Blue, Red, Orange og Hunter Green.
UP-app’en til iOS (iPhone, iPod Touch og iPad) og Android kan downloades gratis fra App Store eller Google Play. UP-appen fungerer kun med UP armbåndet.
Og UP armbåndet koster 1.199 kroner.