“Jeg er ved at løbe tør for strøm!”
Den nye funktion, som Motorola har taget patent på, virker på en ret sjov måde. Når telefonen opfatter batteriniveauet som værende lavt, slukkes en masse af de unødvendige funktioner, og blokerer samtidig for indkomne opkald. I samme øjeblik tænder den Bluetooth, og begynder at søge efter "proxy"-telefoner.
Når en "proxy"-telefon er fundet, sender telefonen med lavt strømniveau en advarsels-SMS over Bluetooth til "proxy"-telefonen, hvorefter den bliver sendt videre til alle på en særlig nødstilfælde-liste. Dette gør dem i stand til, at vide at de stadig kan komme i kontakt med personen, men kun via SMS-beskeder.
Med lov fra ejeren af "proxy"-telefonen kan den modtage sms’erne, og sende dem videre via Bluetooth til den næsten batteri-flade telefon.
Her på redaktionen er vi dog blevet enige om, at det nok ville være lige så effektivt at skråle budskabet ud i lokalet frem for at bruge Bluetooth, som for det meste kun rækker 10 meter. Bevares, der findes også Bluetooth som rækker 100 meter, men så er der ikke specielt meget strømbesparelse over det længere.