Jeg har sovet med Serene – næsten

Serene er noget helt for sig selv. Mobil har haft fingrne i mobilen. Læs her vores første indtryk.

Jeg har sovet med Serene – næsten

Serene er ikke som nogen anden mobiltelefon. Den er helt sin egen. Har man det med i baghovedet, så er mødet med Serene noget helt for sig selv. Serene er helt anderledes. Ved første øjekast virker den mærkelig at ringe med. Men man vænner sig altså hurtigt til tastene. Og så kommer man lynhurtigt til at elske det rullehjul, som Beocom 6000 telefonen i hjemmet er så berømt for. Klappet sammen ligner Serene nærmest en lille isskraber. Ringer mobilen, så klapper Serene selv op. På den ene halvdel sidder displayet. Et 2,1 tomme display, der kan vise 262.000 farver. Displayet kan du rotere alt efter, hvordan du vil anvende telefonen.

På den anden side sidder tasterne i en cirkel. I midten sidder drejehjulet, som også fungerer som genvejstaster. Det virker rigtigt godt.

I hængslet sidder et VGA kamera. Det er svært for mig at sige, hvor godt det er. Det er jo kun 300.000 pixels. Men umiddelbart virker det som et af de bedre VGA kameraer.

Hængslet, der holder mobilen sammen er af metal og bærer både Samsungs og B&O’s logo. Det er i parentes bemærket ioniseret hele syv gange for at kunne modstå alle slags sminke og eksempelvis de stoffer, som sveden i hånden afgiver. Den ionisering, der gør at hængslet vil se helt ny ud, også om fem år.

Selv om B&O har gjort meget ud af at fortælle, hvor enkel modellen er, så er den alligevel ganske avanceret. Du kan synkronisere med Outlook, du kan læse din mail og koble dig på andre enheder via Bluetooth. Ringetonerne er 64 stemmige og specielt udviklede. Du kan altså ikke lægge nye ringetoner ind.

Og mens vi er ved lyden, så må jeg tilstå, at den bare er i top. Jeg har aldrig før hørt så ren i lyd i noget mobilt produkt. Men det er jo også det, som B&O er så kendte for.

Serene er et godt bud på mobil til dem, der har penge nok. Det er samtidig efter min mening også noget helt særligt. Godt gået Samsung og B&O!