Journalist: Samsung Galaxy S5 lanceres midt i marts
I sidste uge bekræftede Samsungs vice-præsident for Samsungs mobilafdeling, at Galaxy S5 vil blive præsenteret senest til april, måske allerede til marts.
Og nu bekræfter en italiensk journalist, at den meget vel kan komme midt i marts. Journalisten har det fra anonym kilde, men det er en kilde som kaldes pålidelig.
Vi ved endnu ikke, hvilke nyheder der kommer til Galaxy S5, men rygterne siger 64-bit octa-core, 16-megapixelkamera der skulle blive bedre til at tage billeder i mørke end tilfældet var med Galaxy S4, 3GB RAM og et batter på 4.000 mAh.
Rygterne siger også, at skærmen vil få opløsning på 2560 x 1440 pixel.
Endelig har Samsung selv været ude og sige, at de kigger på iris-scanner til Galaxy S5.