Kæde af telebutikker åbner i dag
Ambitionerne fejler ingenting. Som MOBIL skrev i sidste uge, så åbner en ny kæde af telebutikker i dag. Navnet er TeleExperten, og kæden har på forhånd annonceret, at de vil være landsdækkende.
I første omgang skal der ifølge kæden åbnes 18 butikker i dag, men MOBIL kunne søndag aften kun finde 16 butikker på den forhandlerliste, som TeleExperten har lagt ud på firmaets hjemmeside.
De nye butikker, der åbner i dag, er:
TeleExperten Christianshavn
TeleExperten Vesterbro
TeleExperten Nørrebro
TeleExperten Amager
TeleExperten Frederikssundsvej
TeleExperten Solrød
TeleExperten Herlev
TeleExperten Birkerød
TeleExperten Nærum
TeleExperten Odense
TeleExperten Kolding
TeleExperten Sønderborg
TeleExperten Fredericia
TeleExperten Vejle
TeleExperten Skive
TeleExperten Viborg
Som det fremgår af listen, så findes der ingen af de nye butikker i Nordjylland, Midt/Syd Sjælland, Lolland-Falster eller på Bornholm.
TeleExperten søger dog efter nye butikker og regner med snart at åbne endnu flere. Målet er 70 butikker over hele landet.