Kamera-update nu klar til Samsung Galaxy S II
Uden rigtig at forklare, om der har været fejl eller hvad der bliver forbedret i kameraet i Galaxy S II, så gør Samsung det nu muligt at opdatere kameraet i den populære Android-mobil.
Opdateringen sker ikke på vanlig vis via mobilens opdateringsfunktion, men via en app, som skal hente i Samsungs egen app store, Samsung Apps.
App’en skal således bare hentes ned til mobilen, hvorefter den installerer sig selv. Det skriver theunwired.net. Vi har desværre ikke selv en Galaxy S II på redaktionen lige nu, men skulle du have den og ønsker at installere kamera-opdateringen, så er du velkommen til at smide et par linjer om, hvad opdateringen forbedrer i kameraet.