Kameratest del 2: LG KU990 Viewty

Den anden deltager i kameratesten er den nye spændende mobil LG KU990 Viewty.

Kameratest del 2: LG KU990 Viewty

LG KU990 er lidt svær at tage billeder med på grund af det lidt underlige format. Den har også lidt svært ved at klare farver på store landskabsbilleder. Farverne på himlen ser for eksempel ikke helt ud, som de skal. Ser man på billeder på en computerskærm, så er detaljerne mere slørede end hos konkurrenterne.

Nærbilleder i mørke bliver næsten ubrugelige, da man har meget få indstillinger at arbejde med. Selv om man er helt tæt på objektivet, fyrer den blitzen af for fuld styrke – det er ikke godt for billedresultatet.

Brugervenligheden for kameraet er heller ikke i top. Den store trykfølsomme skærm gør den dog til en fornøjelse at se billeder på.

Denne mobiltelefon klarer sig langt bedre på videodelen, da den har markedets bedste videooptager til mobiltelefoner samt direkte adgang til verdens største website til videodeling, YouTube. Her er den faktisk foran giganterne Nokia og Sony Ericsson.

KU990 er desuden udrustet med turbo-3G, så man hurtigt kan uploade videoklip.

Plusser

Stor og flot trykfølsom skærm

Turbo-3G

Minusser

Dårlig blitz

Slørede billededetaljer

Konklusion

Som kameramobil er LG KU990 ikke noget at råbe hurra for. Den viser, at det ikke kun handler om antallet af megapixel, hvis man ønsker gode billeder.

Derimod har den andre fornemmer funktioner, blandt andet en suveræn videooptager, turbo-3G, en stor og flot trykfølsomskærm og direkte adgang til YouTube.

karakter: 3/6

LG KU990

Pris: 3.500 kroner

www.lge.com