Kampen om de fem megapixel
Udviklingen er gået stærkt indenfor mobilbranchen, og de indbyggede kameraer er ingen undtagelse. De første mobilkameraer var enten en lille klump, man tilsluttede i bunden af sin telefon, eller i bedste fald indbygget direkte i telefonen. På den tid var farveskærm den rene luksus.
Telefoner med farveskærm kunne man med lidt held gætte sig frem til, hvad billederne forestillede. I bedste fald kunne man lidt bedre se, hvad billederne forestillede, når de blev overført billederne til computeren. I værste fald – og det skete vel 9 ud af 10 gange – opdagede man endnu flere mangler i billedkvaliteten.
Dengang var opløsningen en brøkdel af, hvad den er i dag, hvor vi er kommet op på fem. Men om det er tre eller fem megapixel, er faktisk bedøvende ligegyldig, hvis andre kamerateknikker som autofokus, blitz, billedbehandling og billedstabilisator ikke er på plads. Antallet af megapixel handler mere om, hvor stort du kan blæse billedet op, så i teorien kan mange megapixel betyde ét stort, dårligt billede.
Sådan testede vi:
Betjening og funktion.
En relativ vigtig funktion både i kameraer og i mobilkameraer er at vise billederne, så snart de er taget, og det er sikkert en del af forklaringen på, at kompaktkameraer i dag udrustes med større og større skærme. En af de helt store udfordringer for mobilproducenterne er, hvordan kameraet og mobilen overhovedet er at bruge. Skal man prioritere brugervenligheden på kameradelen højere end det man trods alt mest bruger, nemlig at ringe og sende beskeder. Eller skal det være omvendt?
Landskaber og detaljer.
Rigtig optisk zoom er stadig et særsyn i kameramobiler. Årsagen er, at en rigtig zoom bruger plads i kamerahuset eller resulterer i et objektiv, der stikker ud, hvilket kan være ret upraktisk i en mobiltelefon, man altid skal have med sig. Alle de testede modeller har digital zoom, men nogen giver alligevel bedre billeder end andre. På et almindeligt landskabsbillede kan vi se på detaljerigdommen, hvor god zoomen egentlig er, og om telefonerne kan udnytte de fem megapixel, de er udrustet med.
Mørke.
På tidligere mobilkameraer var fotolampe det mest almindelige, og det er først i den senere tid, at vi har fået telefoner med rigtig xenonblitz. Når vi begiver os ind eller ud i mørke omgivelser, bliver fårene skilt fra bukkene. Det er nemlig uhyre svært at få ordentlige billeder i mørke – også for dyre spejlreflekskameraer såmænd. Det sjove, set ud fra et testperspektiv, er, at der her er mange faktorer at arbejde med. Desværre er det sjældent lige så sjovt og vellykket, når man ser på billedresultaterne.
Indstillinger.
Selvom man kunne ønske, at alle telefoner fungerede bedst i den automatiske indstilling under alle forhold, kan det naturligvis være fint at kunne lave sine egne indstillinger. Så kan man nemlig få billedet præcis, som man havde tænkt sig. Disse indstillinger skal selvfølgelig være lette at foretage hurtigt.
Øvrigt.
Nu er det jo først og fremmest kameraet, vi kigger på, men skal man have ordentlig glæde af et 5-megapixelmobil, så skal for eksempel også internetopkobling fungere godt. Men også bare basale ting som opkald, sms, kalender og alarm skal bare fungere. Ellers ender det jo med, at man køber en mobil mere, hvor den slags fungerer, og så er man jo lige vidt. Alle funktioner skal fungere, spille sammen og være en fornøjelse at bruge – vi accepterer intet mindre!
Læs testen af Nokia N82 her.
Læs testen af Sony Ericsson K850 her.
Læs testen af Nokia N95 her.
Læs testen af LG KU990 Viewty her.
Læs testen af Samsung G600 her.