Kampen om iPhone er begyndt

Ifølge teleanalytikeren John Strand vil TDC tabe slaget om iPhone. Telia vil derimod vinde hele krigen på grund af sin størrelse i Norden og Baltikum.

Kampen om iPhone er begyndt

Teleanalytikeren John Strand er blandt andet ikke en mand af få ord. Heller af meninger. Og når det kommer til Apple iPhone er der ingen undtagelser. Børsen skriver i dag, at John Strand har afsagt TDC som en mulig operatør af det populære stykke teknik herhjemme i kongeriget.

Hvis man ser på aftaler Apple har gjort sig i Storbritannien, Tyskland og Frankrig, så har Apple valgt operatør med global pondus. Helt samme fremgangsmåde kommer vi med al sandsynlighed ikke til at se på de hjemlige marker, hvor man i stedet vil vælge én skandinavisk operatør til at klare alle landene.

– Apple har valgt en strategi, og jeg tror stadig de kun vil vælge én forhandler til at forhandle mobilen i hele Skandinavien. Det vil blive enten Telenor (Sonofon) eller Telia, men ikke TDC, siger John Strand til Borsen.dk.

Som grundlag påpeger han, at netop Telia dækker hele Norden og Baltikum. De er de største i Finland og Sverige, deler en førsteplads med Sonofon herhjemme og er næststørst i Norge.

Siden iPhone kom på markedet har TDC udvist et stort engagement og interesse for, at få lykkeridderen ind i egen stald, så hvis det virkelig blev det udfald, ville det være et stort slag for teleselskabet.

– Vi følger det, der sker med meget stor interesse, og tager den seneste udvilking omkring iPhone til efterretning, er det eneste Per Christiansen, TDCs presserådgiver har at sige til den sag til Borsen.dk

Temaet er ikke slut

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på historien. 30/11/1999 gik redaktionen videre og publicerede sagen iPhone bedste smartphone – Den videre beretning kan læses her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om iPhone..