Kazam klar med billige smartphones 5. november

Kazam viser deres første bud på, hvordan smartphones til billige penge skal se ud den 5. november.

Kazam klar med billige smartphones 5. november

Kazam er en ny smartphone-producent med danskeren Frank Jensen ved roret. Kazams smartphones skulle holde samme niveau som andre smartphones på markedet, men til en pris der ligger 40-50 procent under. Det forklarede Frank Jensen i et stort interview til Mobil.nu for nogle uger siden.

Det var planen, at de første telefoner skulle være klar i slutningnen september, men godt inde i oktober var de stadig ikke lanceret.

Flere af læserne var bekymrede for, at Kazam var i gang med en Lumigon, hvor lanceringen blev skudt igen og igen.

Læs alt om Kazams kommende billige smartphones her.

Men Kazam bekræftede over for mobil.nu, at deres telefoner var på vej til det danske marked, men at lanceringen var skubbet til starten af november.

Og det ser ud til at holde vand. I hvert fald har Kazam inviteret til lancering den 5. november, hvor de for første gang vil vise deres smartphones frem til offentligheden.