Kingston Wi-Drive test: Trådløst hukommelseskort
Som du sikkert har opdaget, har hverken iPhone eller iPad plads til SD-kort til at udvide hukommelsen. Samme trend gælder mange nye Android-telefoner.
Det betyder, at du hænger på den hukommelsesmængde, du valgte fra starten, da du købte din telefon eller tablet.
Producenten af hukommelseskort Kingston har dog fundet en vej uden om denne begrænsning via Wi-Fi. Wi-Drive er i princippet et trådløst hukommelseskort med batteri.
Ved at koble din enhed til Wi-Drive i stedet for til et trådløst netværk, kan du komme til filerne via en speciel app. Det er ikke specielt smidigt, og Wi-Drives batteri holder kun i omkring fire timer.
Læs artikel – Samsung Galaxy S III mini test: Så gik det galt for Samsung
Dog pluspoint for, at man kan koble tre enheder til Wi-Drive samtidig.
Det er også let at fylde det ved at koble det til din Mac eller pc via USB. Når din mobil eller tablet er koblet til Wi-Drive, kan den ikke være koblet til det trådløse netværk samtidig.
Smart nok kan Wi-Drive dog kobles til netværket og således fungere som internetbro til de tilsluttede enheder. Appen, der bruges til at nå filerne på drivet, kan kun klare de mest grundlæggende funktioner, men man kan for eksempel sende film videre til andre programmer og afspille dem.
Dog synkroniseres filmen så først lokalt, hvilket kræver, at du har både tålmodighed og plads lokalt.
Trods problemerne og den lave karakter kan Wi-Drive være værd at overveje for dem, der vil have meget data med sig. Alternativerne er jo ret få, hvis du har en mobil uden hukommelseskortplads.
Kingston Wi-Drive
Hvad: Trådløst hukommelseskort, 16 eller 32 gigabyte
Pris: Cirka 450 kroner for 16 gigabyte, cirka 550 kroner for 32 gigabyte
Karakter: 3/10