Kloge og underholdende studiemobiler

Du er nødt til at se de barske realiteter i øjnene - sommerferien er slut! For mange betyder det, at man skal tilbage på skolebænken. Det ser nogle frem til med glæde, mens andre bæver ved tanken. Uanset hvad, så kan den rigtige mobiltelefon gør skoletiden sjovere og mere praktisk.

Kloge og underholdende studiemobiler

Uanset ens holdning til den kendsgerning, at sommerferien er slut, så er der bare ingen vej er uden om, og så kan man gøre det hele meget sjovere og meget mere praktisk, hvis man har den helt rigtige mobiltelefon – i dette tilfælde er der nærmere tale om en såkaldt smartphone. Den betegnelse dækker i praksis over en mobiltelefon, der har så avanceret teknik, at man kan installere næsten samme programmer som på en computer, og brugeroplevelsen kan ofte være næsten på højde med den, som en computer giver. Der er naturligvis nogle størrelsesforskelle, når det gælder skærm og tastatur, men på den anden side opvejer mobiliteten det.

Med den helt rigtige mobiltelefon kan du få en uundværlig studiekammerat, både til det praktiske, men også til de underholdende stunder – de kloge siger jo, det er så sundt at slappe af en gang i mellem. I denne test af gode studiemobiler, går vi følgende modeller efter i sømmene: HTC Touch Diamond, Apple iPhone 3G, Nokia E71, Sony Ericsson P1 og Samsung i780.

Sådan testede vi

Format

Skal man have en rigtig god studiemobil, som er praktisk at skrive og læse på, så skal man ikke forvente, at man får verdens mindste mobil. Skærmen skal være stor og skarp, og det skal være let at skrive på den – men ærligt talt, vi gider heller ikke slæbe rundt på et kæmpe monster af en mobil!

Opkobling

Kan du ikke koble dig op til nettet med sin mobil, så har vi en ting at sige til det: Du har ingen studiemobil! Naturligvis skal turbo-3G og helst også Wi-Fi følge med i telefonen, og den skal være let at koble til pc’ens kalender og til at synkronisere indhold med.

Notater og dokumenter

Skal der være tale om en fuldbyrdet erstatning for den bærbare eller papir og blyant, så skal det være let at skrive på den. Word og Excel vil mange forlange, og så er det også klart en fordel, hvis telefonen har håndskriftsgenkendelse, så man kan skrive direkte på skærmen med pen eller finger.

Øvrigt

Nu er skole- og -studietiden jo ikke kun én lang alvorlig periode over fordel over det meste af ens ungdom – sjov og ballade skal der naturligvis også være plads til. Derfor vægter vi også underholdningsfunktioner højt blandt studiemobilerne.

Pris

Som studerende kan prisen være af afgørende faktor. Derfor kan prisen veje ekstra tungt på vægtskålen, når man står og skal vælge mobiltelefon.

Læs testen her!