Køb ringetoner via mobilen

Køb ringetoner via mobilen

Kunder med Vic-abonnement eller taletidskort kan via en SMS købe en ny ringetone til mobiltelefonen. Prisen er seks kroner for ringetonen plus udgiften til SMS-beskeden, hvor kunden bekræfter købet. Ringetonen bestilles enten med en SMS-besked eller på Internettet.

TDC Mobil har i forbindelse med den nye tjeneste indledt et samarbejde med radiostationen The Voice. Hver søndag præsenterer radiostationen sin top-30-hitliste, og om mandagen kan TDC-kunderne købe dem som ringetoner.

– TDC tager med denne tjeneste hul på handel via mobiltelefonen, som alle har store forventninger til, siger TDC Mobils markedsdirektør, Morten Falkenberg.

– Vi vil være det selskab, der tilbyder kunderne de bedste og mest underholdende tjenester, lover markedsdirektøren.