Køb togbillet med Nokia

Med Nokias nye betalingsløsning, er det muligt at betale togbilletter i Londons undergrund alene ved at føre mobilen over en aflæser.

Køb togbillet med Nokia

Det er et nyt samarbejde med de engelske teleoperatører O2 og finske Nokia, der nu får fremtiden til at komme betydeligt nærmere. De Nokia-telefoner, der sælges gennem O2, skal kunne klare at betale for togbilletten. Måden det gøres på er simpelthen bare at føre mobilen over en aflæser, og så er billetten betalt.

Det er et af de første store forsøg med det såkaldte NFC (Near Field Communications), der blandt andet har at gøre med RFDI-chips. Disse chips bliver indbygget i mobilen, og vil på længere sigt også kunne fungere til mange andre ting. Nokia har kaldt det Nokia Wallet, og vil på længere sigt også kunne blive integreret i andre transportmidler.

– Undersøgelser viser, at folk er meget mere tilbøjelige til at tage hjem igen, hvis de har glemt deres telefon i modsætning til deres pung eller nøgler. Så hvorfor ikke have din pung i mobilen? Vi tror, at NFC-teknologien fundamentalt vil ændre folks måde at bruge deres mobiltelefoner, siger Cath Keers, der er kundechef for O2 UK.

I første omgang er det en prøveperiode, der vil løbe fra den 28. november og seks måneder frem, og indebærer godt 500 prøvekaniner udstyret med en Nokia 6131.