Køb Oneplus One – men kun om tirsdagen
Sidste års overraskelse Oneplus One er stadig en prisvenlig mobil med høj brugsværdi og den blev hypet godt og grundigt i det meste af verden takket være en smart salgstaktik, hvor kun dem med en indbydelse kunne købe den.
Nu er der kommet mere volumen på produktionen, men selskabet forsøger stadig at bibeholde en form for eksklusivitet. Det betyder, at alle fremover vil kunne købe den, men kun om tirsdagen!
Oneplus One pris
Om det gør den mere eksklusiv, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det virker mærkværdigt at tro, at det skulle få den til at virke mere eksklusiv. Det virker nærmere mere excentrisk på den besværlige måde.
Den koster fra 2.099 kroner for den lille model med 16 GB, men den større med 64 GB koster 2.399 kroner.