Kommende supermobil allerede på Youtube
En rigtig hed nyhed i morgen bliver formodentlig den kommende Sony Ericsson P5, der går under det kælne navn Paris.
I præsentationsfilmen af den nye P5, ser vi en person klikke sig frem på mobilens trykfølsomme skærm. For at få kort frem med den indbyggede GPS. Ved at klikke på et vejrsymbol, kommer ikonet frem som Widgets direkte på hovedmenuen.
Desuden bliver der taget et billede med mobilens kamera, der gemmer sig bag et utraditionelt linsecover, og selve tasterne gemmer sig under skærmen i et sliderformat. Her ligner tasterne at have samme todelte løsning, som på både P1 og M600.
Tasterne minder meget om P1 og M600 og gemmer sig under skærmen i et sliderformat.
En anden præsentationsvideo viser den nye kamera-konge C905 med de 8 megapixel. Videoen indeholder en ultra kort demo af hvordan ansigts-genkendelsen fungerer i telefonen. Desuden er der yderligere en video af en ny og ukendt Sony Ericsson-mobil.
Sony Ericsson C905 har både de 8 megapixel og ansigtsgenkendelse.
Der er tale om ‘Alicia’, der er en klapmobil i Walkman-serien. Den har to skærme, hvor den på ydersiden benytter sig af hele fronten, så selv der hvor uret sidder, er interaktivt med albumcover, vejrprognoser eller lignende.
Frisk fra rygterne kommer en ny Walkman-mobil ind fra højre under navnet Alicia.
Vi vil selvfølgelig være på pletten i morgen, hvor Sony Ericsson vil vise os, hvad er der er faste rygter og hvad vi ikke vidste.