Kommer Neonode N1 nogensinde?
Vores svenske søstermedie – Mobil i Sverige – har talt med grundlæggeren af Neonode.
Magnus Goertzm hvornår kommer N1 på markedet?
– Den kommer, lyder det fra Magnus mens han skyndsomt henviser til sin informationsansvarlige Alexandra Jansson.
Kommer Neonode N1 i slutningen af marts, eller hvornår kommer den?
– Jeg kan sige så meget, at den kommer i løbet af foråret eller senest i slutningen af maj, forklarer hun.
I følge Neonode, ligger forsinkelsen hos den italienske producent af skallen.
Hvis Neonode først kommer på det svenske marked i slutningen af maj, får vi den ganske givet ikke at se før til august.