”Kommer Steve Jobs som hologram på næste Apple-event?”
Tidligere præsidentkandidat John McCain skulle angiveligt have spurgt Tim Cook ved en høring i Washington, hvorfor han er nødt til at opdatere sin apps til sin iPhone.
Cook svarede uden at fortrække en mine, skriver Cnet, selvom de fleste nok ville have tilgivet Cook, hvis der havde lydt et højlydt suk fra ham.
Efter høringen får Cook så et andet spørgsmål fra en kameramand fra det berygtede underholdningssite TMZ.
Cook bliver spurgt, om Steve Jobs kommer som hologram ved næste Apple-konvent.
Tim Cook svarer stille og roligt med et lille smil, at “det kan jeg ikke kommentere på”.
Kameramanden siger efterfølgende, mens Cook stille og roligt lister væk, at ”det kunne være fedt, det er trenden i dag”.
Det kan måske diskuteres, om det er trenden i dag, personligt har jeg stadig min første nærkontakt med et hologram til gode…