Kortlæser til SL45 ud i denne uge

Kortlæser til SL45 ud i denne uge

Siemens SL45 er en særdeles avanceret telefon. Men at det går hurtigt at overføre musikfiler fra computeren og til telefonen via den medfølgende dockingstation, er noget af en overdrivelse. Det går meget langsomt.

Men som vi skrev i sidste uge, er der nu hjælp på vej. Siemens er allerede i slutningen af denne uge klar med en kortlæser, der overfører filer fra computeren og til telefonens udskiftelige 32 MB Multimedia kort.

Kortlæseren bliver kun tilgængelig fra Siemens egen webbutik og hvis man i forvejen har en SL45, bliver prisen for kortlæseren 399,- mens man må slippe 599,- for kortlæseren, hvis man ikke har telefonen i forvejen.