Kunstig intelligens kan hjælpe forældre med at beskytte børn mod digitale trusler

Kunstig intelligens og algoritmer i nyt sikkerhedsprogram scanner børnenes digitale samtaler og gør forældrene opmærksomme på eventuelle farer.

Kunstig intelligens kan hjælpe forældre med at beskytte børn mod digitale trusler

Det er en udfordring for forældre at finde balancen mellem at lade børn bruge internettet i deres hverdag og samtidig sikre sig, at børnenes færden online er sikker. Et nyt sikkerhedsværktøj vil med kunstig intelligens forsøge at identificere mobning, pædofili og forsøg på økonomisk svindel og giver forældre besked, så de kan tale med deres børn om situationen.

Den digitale verden er i dag en naturlig del af børn og unges liv og rummer mange muligheder for kommunikation og underholdning, men det er samtidig et risikofyldt sted, hvilket den igangværende sag med videotjenesten YouTube, hvor pædofile har brugt kommentarfeltet til at dele videoer med letpåklædte børn.

Se også:

 

Advarer forældre mod eventuelle farer ved børn online-adfærd

IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender har nu udviklet et værktøj til forældre, der ønsker overblik over børnenes adfærd online. Det er et program, der via kunstig intelligens og algoritmer scanner børnenes digitale samtaler og gør forældrene opmærksomme på eventuelle farer.

Programmet identificerer, om barnet bliver mobbet eller mobber selv, er i dialog med fremmede, opgiver kreditkortoplysninger, eller om barnet sender eller modtager private billeder. Programmet advarer forældrene, hvis der er noget de bør reagere på.

Se også:

 

Dialog med børnene er dog stadig vigtigst

Softwaren bør dog kun fungere som den første forsvarslinje for familien, forklarer Bogdan Botezatu, der er ekspert i IT-sikkerhed hos Bitdefender. Det vigtigste redskab er stadig konstruktiv dialog med barnet om deres digitale tilstedeværelse:

“Som forælder behøver man ikke være ekspert i den digitale verden og sociale medier for at tale med sine børn om, hvordan de bør opføre sig online. Man skal tale med dem om passende opførsel online, ligesom man taler med dem om opførelsen i skolen eller fodboldklubben. Det er efter min mening altid bedre at guide de unge i den digitale verden i stedet for at forbyde dem at begå sig i den.”

Se også: