Kvinder “gider” ikke lære at bruge mobiltelefoner

En ny undersøgelse afslører, at 75 procent af alle kvinder ikke kan finde ud af at bruge deres kæreste eje, mobiltelefonen, til andet end at tale i og sms'e med.

Kvinder “gider” ikke lære at bruge mobiltelefoner

Du kender det sikkert. Din kone, kæreste eller veninde har lige købt en ny mobiltelefon. Hun synes, den er rigtig pæn, og at den har en god ordbog til sms’er. Du kigger interesseret på den, for du elsker jo teknik, og spørger hende så, om der fulgte et hukommelseskort med til musik og billeder, og om kameraet tager gode billeder. Hun kigger op, blikket flakker lidt. Stilhed. Du begynder at mærke den første svedperle på panden og prøver lidt mere diplomatisk. "Den har måske ikke kamera og MP3-afspiller?". Hendes blik flakker videre, og nu er øjnene blevet klare og lidt fjerne, nærmest tomme. Så ved du, at samtalen skal drejes over på noget andet. Noget, der ikke har med teknologi at gøre.

En undersøgelse, som den engelske elektronik gigant Comet står bag, viser nemlig, at 75 % af alle kvinder ikke kan finde ud af at bruge deres mobiltelefon til andet end at ringe og sms’e med. I stedet spørger de deres mænd, kærester eller andet familie om råd, når teknologiens fagre verden bliver for meget. Også deres egne børn spørger de til råds, afslører undersøgelsen.

Og det er naturligvis ikke, fordi kvinder er dummere end mænd, at de ikke kan håndtere alle telefonens funktioner. Nej, det skyldes, at de ikke gider sætte sig ind i teknologien. De har ingen interesse for den og gider ikke læse brugsanvisninger…

Vi spørger dig, kære læser, hvad du tror, er årsagen til, at 75 % af alle kvinder ikke kan finde ud af at bruge deres funktionsspækkede mobiltelefon til andet end at ringe og sms’e. Vælg ‘Ny kommentar’ lige under denne nyhed og kom med dit forslag.

Mere til nyheden

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 kørte vi en artikel omkring emnet SL91 – ny mobil fra Benq – Læs fortsættelsen her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..