Lad mobilen når du cykler
Det nye skud på stammen inden for opladere hedder Pedal Power. Udstyret monteres på cyklen, og som navnet antyder, bliver din mobiltelefon opladet,når du tramper i pedalerne.
Pedal Power skal ifølge oplysningerne passe til 95 procent af alle cykelmodeller. Sættet består af en 6-volts dynamo, holder, ladeenhed og kabler.
Test af Pedal Power viser, at det tager omkring 70 minutter at oplade et batteri med en normalkapacitet på 600 mAh. Ladetiden gælder, når man har cyklet med en gennemsnitshastighed på 19 km/t.