Lækkede billeder af Sony Xperia Z2

Der er dukket billeder op, der siges at forestille Sony D6503, eller nærmere bestemt opfølgeren til Xperia Z1.

Lækkede billeder af Sony Xperia Z2

Det er på XDA-forummet, at billederne af en Sony-telefon med navnet D6503 er lækket ud, eller helt enkelt opfølgeren til Xperia Z1, nemlig Sony Xperia Z2.

Udover nogle kosmetiske detaljer på ydersiden, lader den største nyhed til at kredse omkring displayet, der har fået noget tyndere kanter.

Det kan indebære, at Xperia Z2, eller hvad den nu kommer til at hedde i færdig stand, får en 5,2 tommer stor skærm, samtidig med at de ydre mål fra Z1 bibeholdes.

Forhåbentlig er præsentationen af telefonen ikke langt ude i fremtiden, så vi kan få mere at vide.