Lækket annonce viser Nokia Searay med Windows Phone

Det lader til at Nokias kommende Windows-mobil under kodenavnet Searay er dukket op i en annonce fra en tysk mobiloperatør. Fra Microsoft kommer desuden oplysninger om endnu en Nokia-mobil.

Lækket annonce viser Nokia Searay med Windows Phone

 Det er hjemmesiden Thenokiablog.com, som oplyser at man har fået fat i annoncen fra en kilde, der ønsker at forblive anonym.

Annoncen er angiveligt produceret af operatøren T-Mobile, og viser den kommende model Searay. Searay er blevet fremvist internt hos Nokia, og er baseret på omtrent samme hardwareplatform som producentens MeeGo-mobil N9. Udover at have et andet styresystem, har Searay dog også lidt flere knapper, men de ydreligheder er store mellem de to modeller.

Teksten i annoncen lyder:

"Den nye Nokia Searay. Kør sikkert til din destination med Nokia – inklusiv 3D-gengivelse af omverdenen og stemmeguide. Windows Phone 7.5 (mango) styresystem. Brillant 3,7 tommer buet AMOLED-skærm."

Photo:

I en anden kampagne af lidt ældre dato, hvor canadiske udviklere kunne vinde Windows Phone-produkter, kom også Microsoft til at være lidt hurtige på aftrækkeren. Således afslørede man at Nokia er på vej med en anden mobil samtidig med Searay. Ifølge teksten, som nu er taget væk fra hjemmesiden, var modellen Nokia "Sabre" blandt de modeller, som de deltagende i konkurrencen kunne vinde.