Læs dine beskeder i en håndevending

Det indbyggede accelerometer i nogle af Nokias nyeste smartphones kan åbenbart bruges til mange ting. Nu skulle enkel læsning af beskeder ved hjælp af et simpelt ryst være på vej.

Læs dine beskeder i en håndevending

Siden det blev opdaget, at der var et indbygget accelerometer til registrering af bevægelser i Nokias nyeste smartphones, er der kommet indtil flere programmer, der gør brug af dette. Det nyeste i rækken hedder ShakeSMS. Det kan endnu ikke hentes, men det skulle være lige på trapperne.

ShakeSMS bygger på idéen om, at det skal være let og hurtigt at læse sine beskeder. Får man en besked, mens telefonen har tastaturlåsen aktiveret, kræves det nemlig blot, at man ryster den lidt for at gå direkte til den nye besked.

Når man har læst beskeder, ryster man blot mobilen igen, hvorefter tastaturet automatisk låses igen. Programmet skulle virke på Nokias smartphones med indbygget accelerometer, det vil sige modeller som N95 og N82.

Du kan se ShakeSMS i funktion ved at følge linket herunder.