Læser du også din kærestes SMS?
SMS er blevet til et hverdagsfænomen, som vi helst ikke ville være foruden. Når man ser den undersøgelse, det svenske ungdomssite Halebop har foretaget, er man ikke i tvivl. Undersøgelsen handler om svenskernes forhold til de små tekstbeskeder og viser bl.a. følgende:
– To ud af tre læser deres kærestes SMS’er.
– Fire ud af ti læser SMS’en på grund af de er nysgerrige, en fjerdedel pga. jalousi.
– Ni ud af ti har op til flere gange flirte via SMS.
– Seks procent synes det er okay at slå op via SMS.
– Nær halvdelen af personerne læser deres kærestes SMS, når hun eller han er på toilettet. (Tænk dig om en anden gang du skal ud og tisse)
Der deltog 685 personer i undersøgelsen, og en stor del af dem var unge. Af de adspurgte havde fire ud af ti haft SMS-sex, 14 procent havde SMS-sex med deres elsker/elskerinde, 44 procent med deres kæreste og 7 procent havde det med en ukendt person…
Men skræmmende nok siger 83 procent, at de har mindst én gang sendt beskeden til en forkert person. Så næste gang du får en saftig besked, tjek lige om den virkelig var ment til dig.
Danskerne skal bestemt ikke føle sig for overlegne hvad de tal angår. Det er resulateter der kunne være skræddersyet til det danske SMS-folk.