Læserdom Nokia Lumia 800: Kan den anbefales?
Hovedet i skyen
Når man gemmer sine dokumenter, kan man vælge at gemme dem på SkyDrive og så sørger telefonen for hele tiden at holde dokumenterne synkroniseret ned skyen, dog uden at man bemærker det – det fungerer som hvis man havde gemt lokalt på telefonen.
Man får Word, Excel og OneNote med i Office pakken og de er alle glimrende tilpasset mobilen – man kan rent faktisk arbejde på telefonen i en snæver vending.
Denne test er f.eks. skrevet udelukkende på telefonen, da den er skrevet under en rejse, hvor jeg ikke fik en bærbar med.
Derudover har jeg brugt OneNote meget til diverse noter.
Lumia kan anbefales
Hvis jeg skal prøve at sammenfatte mine oplevelser med Nokia Lumia 800, må jeg sige, at jeg er begejstret – det er ikke med min gode vilje, at jeg meget snart sender den retur.
Og det er ikke fordi den slet ingen svagheder har, det har alle smartphones, men det er fordi det er en godt designet og helstøbt "pakke". Kort sagt har man bare lyst til at bruge den.
Selvfølgelig vil den ikke passe alle. Det er jo forskelligt, hvor meget betydning telefonens ulemper har for den enkelte.
Personligt er de fleste af de ulemper jeg har nævnt i mine tre tidligere indlæg, ubetydelige – kun med undtagelse af, at jeg stadig mangler nogle apps i Marketplace.
Dét samt det faktum at jeg har en brændende interesse for udviklingen indenfor smartphones, gør nok at jeg snart skifter min Samsung Omnia 7 ud med en HTC One X, men det kan ikke udelukkes at jeg efter det vender tilbage til Nokia og Windows Phone – jeg er i hvert fald yderst imponeret af hvad Microsoft og Nokia er kommet op med.
Hvem vil elske den?
Jeg vil især anbefale Lumia 800 til iPhone ejere, som egentlig er glad for iOS, men bare gerne vil prøve noget nyt og anderledes.
Mange af kvaliteterne går igen i begge systemer. Både Apple og Microsoft har valgt et meget gennemført design og kører en stram kontrol med apps. Dog har man, som nævnt nogle gange, endnu ikke det brede app udbud, men tjek eventuelt marketplace på nettet før køb, for at se hvilke apps der findes.
Android-ejere som er vant til og glade for alle mulighederne for tilpasning, custom launchere og Roms, vil nok finde for mange begrænsninger og vil synes at MS har truffet for mange valg for brugeren.
Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg på trods af den lange testperiode, selvfølgelig ikke har nævnt og testet alt. Men hvis I har spørgsmål til, hvordan bestemte ting virker, så spørg endelig, så vil jeg prøve at svare i kommentarerne herunder (mit brugernavn er Listapyssing)…
Peter Holm er 28 år, far til to og arbejder til daglig som bygningskonstruktør på en tegnestue.
Han har stor interesse for PC- og smartphone-branchen og hans første smartphone var en HTC Touch Diamond med Windows Mobile. Siden har han haft adskillige enheder både med Android og iOS.
I dag bruger han til daglig en kombination af Samsung Omnia 7 og iPad.
Flere nyheder i sagen
Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 22/2/2012 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring Grooveshark-sagen:”Man siger jo ikke til DSB, de ikke må køre med fodboldbøller” – Du læser den her. Du kan læse absolut seneste nyt her.