Læserdom Nokia Lumia 800: Kan den anbefales?

Så har vores to testere af Nokia Lumia 800 lagt sidste hånd på Nokias første Windows Phone. Se her, om de kan anbefale Lumia 800.

Læserdom Nokia Lumia 800: Kan den anbefales?

En ting, jeg synes, er rigtig ærgerlig er at telefonen halter meget når det gælder mms. Selve kvaliteten af billedet der ankommer i den anden telefon er utrolig ringe og ser meget småt ud.

Hvis man så zoomer ind på det pixelerer det meget. Det er et problem jeg er stødt på tidligere med en anden Nokia telefon og syntes at det efterhånden burde være blevet fikset. Om igen Nokia!

En anden ting jeg har haft problemer med er at kunne parre telefonen via bluetooh med henholdsvis en HTC Wildfire og en Samsung Galaxy S2 for at kunne sende et billede. Dette ville testtelefonen desværre ikke være med til. Jeg savner også muligheden for at kunne dele et billede via bluetooh direkte efter at et billede er blevet taget.

Jeg havde ikke de høje forventninger til telefonen da den var en Nokia og jeg på ingen måder er en Nokia fan. Selve styresystemet havde jeg hørt mange gode ting om, men var skeptisk da jeg kender til HTC’s brugervenlighed og ikke troede noget andet system kunne være lige så nemt at finde ud af. Men min skepsis blev gjort til skamme og mine forventninger blev indfriet ud over alle grænser. Jeg har ikke oplevet en telefon som kører så smooth, er så nem at betjene eller er så gennemført i design, samt opbygning af apps/pc programmer (zune).

Jeg har faktisk været så glad for telefonen at jeg har bestilt en selv. Jeg plejer at skifte telefon i hvert fald hvert halve år, men med denne her telefon føler jeg for en gang skyld at jeg ikke at jeg begynder at kede mig så hurtigt at jeg behøver ny telefon snart igen :-D

Så ja jeg ville helt klart anbefale telefonen til ung som gammel, da jeg synes, den er så nem at alle kan finde ud af den. De enkelte småfejl, der er ved den, er jeg overbevist om, nok skal blive rettet med tiden, den er jo stadig meget ny. Og bare på den måned, jeg har haft den, kan jeg se, at der er sket en stor udvikling både med opdateringerne til telefonen, og hvad man kan finde på markedet.

Sigrid Obsen er 29 år, uddannet ergoterapeut, mor til to små børn og bor i et dejligt hus på landet med manden, 5 katte og en meget fjollet hund. Der findes utrolige mængder elektronik i hendes hjem, da manden er NØRD.

Hun mener selv, at hun har kastet sin kærlighed på telefonerne, da hun er meget på farten og tit har brug for at komme på nettet, tage et billede eller lige sende en sms. Udover telefonen bruger hun også sin bærbare rigtig meget til alt, der kræver et stort tastatur, såsom at skrive længere mails eller billedbehandling. Hun synes også, tablets er fine, men bruger dem egentlig kun til at spille Angry Birds med knægten på 3 år.

Flere nyheder i sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 22/2/2012 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring Grooveshark-sagen:”Man siger jo ikke til DSB, de ikke må køre med fodboldbøller” – Du læser den her. Du kan læse absolut seneste nyt her.