Læserdom: Sådan er Sony Xperia S

Så har vores to læsere taget hul på testen af Sony Xperia S - læs alle deres første umiddelbare indtryk af telefonen her.

Læserdom: Sådan er Sony Xperia S

SMS og MMS klarer telefonen til UG, det går hurtigt og vedhæftning af billeder er gjort med et enkelt tryk.

Jeg har dog et enkelt kritikpunkt med hensyn til tastaturet. Man har ikke altid direkte adgang til komma og punktum. Det er i forbindelse med de forslag som ordbogen kommer med.

sms

Nogle gange skal man lige trykke 1 ekstra gang for at få sat punktum i teksten, andre gange har man 2 punktumtegn til sin rådighed lige ved hånden. Det er forvirrende og tager tid at vænne sig til.

Det er som om, at komma- og punktum-tasterne har måtte vige pladsen for en smiley og funktionstast, noget jeg personligt ikke er tilhænger af!

Når jeg snakker i telefon med min nuværende mobil er lyden ikke specielt klar og tydelig, og har fra start af irriteret mig. Det er til gengæld en lektie, som Ericsson har lært Sony at mestre, for jeg er meget begejstret for samtalekvaliteten i  Xperia S.

Ligeledes gør telefonens højtaler et rigtig godt job, når film og musik skal deles med venner og bekendte. Højtaleren er langt kraftigere og bedre end tilsvarende i min Sony Tablet S!

musik

Ud fra de mobiler, jeg har haft i hænde, så er det her den mobil med den absolut bedste højtaler, høj og klar!

Peter Lysgaard Jensen er 25 år og uddannet pilot, bosat i en lille by omkring 15 minutters kørsel syd for Herning. Han har sin bedre halvdel plantet på Sjælland, så han befinder sig ofte på vejene mellem Vest- og Østdanmark. Han er nok lidt af det, man i daglig tale vil kalde en computernørd, samt udpræget Sony-fan. Han har det meste Sony-grej: Tablet, kamera, TV og mangler så bare en telefon for at sætte prikken over i’et på sin samling. Hans nuværende telefon er Google Nexus One.

Peter og Per vil de næste 3 uger teste Sony Xperia S her på mobil.nu, hvor de vil fælde dom over telefonen.

Opfølgning på historien

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Redaktionen fortsatte historien. 7/3/2012 blev sagen bragt videre med historien Den nye iPad: Køb den for skærmen og “4G”Klik her for at læse artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet her.