Læserdom: Sony Xperia S som multimediemaskine
Kamera/Video-funktionen, må jo siges at være noget af Xperia S’ force. 12,1 megapixel og video i fuld HD, altså 1080p – 30 fps. Det ser jo rigtig godt ud på papir og jeg kan godt fortælle, det ser også godt ud i virkeligheden.
Billederne er utrolig skarpe og film optages med stil, rigtig flot kvalitet. Det er så her, at Xperia S skiller sig ud fra iPhone 4S.
Sammeligner man stil-billedfunktionen, virker de næsten ens (Jeg skynder mig lige at tilføje, hvis man blæser stilbillederne op i stor format, vil Xperia S helt sikkert også være bedst), men Xperia S har en meget stor fordel i videofunktionen, nemlig kontinuerlig autofokus, altså den fokuserer helt automatisk under videooptagelse.
Det mangler iPhonen, hvor man er nødt til at give et lille touch på skærmen for at fokusere på et nyt motiv.
Xperia S har så også flere fordele, hvor en af dem er stabilisering af både billed og video.
En anden smart ting, der helt sikkert også skal nævnes, er at holder man kameraknappen inde, ved slukket skærm, ja så har den taget billedet, inden skærmen er tændt. Dvs. man skal ikke vente på, at telefonen starter fra standby, hvor efter at vælge kamera. Her er du i gang på, ja jeg vil sige 1 sekund, hvor Sony siger 1,5 eller mindre.
Xperia S er også udstyret med et frontkamera på 1,3 megapixel og videoer skyder det også i HD, denne del er dog kun 720p – 30fps, men alligevel rimelig imponerende.
Efter gennemgangen, af kamera-/videodelen, kan jeg ikke andet end konkludere, at den lever op til alle mine forventninger.
Da jeg i dag har en iPhone 4S, kan man jo ikke lade være med at sammenligne. Hvis vi starter med musikdelen, vil jeg helt klart vælge min iPhone. Dette valg skyldes, at iTunes, som jeg bruger i dag, simpelthen bedst kan lide at “snakke” sammen med iPhone.
Det bliver ikke nemmere at fylde sin telefon, med musik/film, end dette. Dog vil jeg sige, at dette kun gælder for iPhone. For iTunes er jo ligeglad med, om du sætter din Xperia S til. Her sker absolut ingenting.
Skal jeg sammenligne kamera-/videodelen, vælger jeg helt klart Xperia S. Valget her skyldes dens fleksible måde at være på og ikke mindst dens kvalitet af billeder og videoer.
Muligheden for at dele sine billeder og videoer, synes næsten uendelig. Det er nærmest svært at vælge en måde! her styrer Sony Xperia S det hele og her kan iPhonen lære noget – Var der nogen der sagde “lukket land” :-)
Ud fra disse ord og denne del i testen. Må jeg sige, hvis man kunne blande de to telefoner, ville jeg det, men som situationen er, vælger jeg ud fra ovenstående Sony Xperia S.
Per Linde Sørensen er 34 år gammel. Han bor i Nibe, tæt ved Aalborg sammen med sin kone Anette og deres datter Mia på 10 år.
Til daglig er han lagerchef i firmaet Fjerritslev Autocenter. Hans fritid går med at løbe en del og så kommer han ikke uden om sin passion for elektronik, hvor mobiltelefoner vejer mest. Endvidere ser han også gerne film, både på det store lærred og i hjemme biffen.
Nuværende mobiltelefon: iPhone 4S – 64GB i sort.