Læserdom: Vil læserne anbefale Sony Xperia S?
Jeg, Per Linde Sørensen, har siden, tirsdag d. 20. marts, haft æren af at teste Sony Xperia S.
Bare det at få lov til at teste, Sonys første mobiltelefon uden efternavnet ”Ericsson” finder jeg spændende nok i sig selv. Da jeg fik Xperia S i hånden første gang, var jeg helt sikkert noget paf, for jeg synes, den er flot designet, men design er jo ikke altid helt nok for os mennesker, det skal jo også virke.
Og det gør den helt sikkert, jeg har næsten ikke fundet nogen minus ved den.
Jeg vil dog nævne tre og disse er følgende:
1. Telefonen suger alt for hurtigt strømmen. Jeg oplevede, at den har brugt 30 % strøm på at holde standby over en nat! Der må man sige, at det er bare ikke godt nok.
Den har, mens jeg har haft den til test, så fået to opdateringer af firmware, så den pt. hedder 6.0.A.3.73. Og det lader til, at batteritiden er blevet lidt forbedret. Jeg vil håbe, at det bliver helt godt, når den får lov til at blive opdateret til ICS ( Android 4.0)
2. Telefonen er jo så også udstyret med touch “knapper” under skærmen. I starten kunne jeg simpelthen ikke vænne mig til dem, de reagerede ikke særligt godt. Det er dog forbedret en smule uden at være helt i top, efter min mening.
3. Som nævnt her over blev den noget varm ved brug af Google Maps Navigation Beta, og med noget mener jeg faktisk en hel del. Jeg har slet ikke oplevet, at den ellers blev så hurtigt varm under hele testperioden, så lur mig, om det ikke er en software-fejl, som nok bliver rettet.
Det kan man jo selvfølgelig kun håbe på.
Ville jeg så købe en Sony Xperia S efter endt testperiode? Svaret er, ja det ville jeg helt sikkert.
Den har jo alt det, man har brug for. Den fungerer super godt, flot design og prisen på den, jeg pt. har fundet, er 3405 kroner – uden abonnement.
Der er et pænt stykke op til iPhone 4S med samme mængde af indbygget hukommelse, der koster 5.599 kroner uden abonnement.
Og snakker vi bedst ud af 6 i karakter, så giver jeg den 5 ud af 6.
Til slut vil jeg håbe, at I har fundet mine erfaringer med Sony Xperia S brugbare, hvis I sidder og tænker på at anskaffe jer en.
Jeg vil sige, bare klø på, I vil ikke blive skuffet – Held & Lykke med den herfra :-)
Og godt gået Sony ;-)
Per Linde Sørensen er 34 år gammel. Han bor i Nibe, tæt ved Aalborg sammen med sin kone Anette og deres datter Mia på 10 år.
Til daglig er han lagerchef i firmaet Fjerritslev Autocenter. Hans fritid går med at løbe en del og så kommer han ikke uden om sin passion for elektronik, hvor mobiltelefoner vejer mest. Endvidere ser han også gerne film, både på det store lærred og i hjemme biffen.
Nuværende mobiltelefon: iPhone 4S – 64GB i sort.
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fortsatte historien. 11/4/2012 blev sagen bragt videre med nyheden; Test: Skal den gamle iPad skiftes ud med den nye iPad? – Følg det videre forløb her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..