Læsernes dom: 2. uge med Samsung Galaxy Note
Anden uge med Samsung Galaxy Note, ved Anders Kastberg.
Endnu en uge med den store telefon. Jeg har prøvet den sidste uges tid at sætte mig ind i funktionerne med pennen, der er stadig lidt tilvænning, men ellers er den meget anvendelig.
Det virker som en meget fed ide, og de instruktionsvideoer, der følger med, er gode, men med en lidt klumpet hånskriftet som jeg har, er det ikke altid det er det rigtige, man får skrevet. For eksempel når jeg sætter den over på at skrive et bogstav og den retter det ind og sætter det ind, er det ikke altid det rigtige bogstav, som jeg får skrevet, men det begynder at gå bedre med brugen af den.
Læsernes første dom: Første uge med Samsung Galaxy Note
Angående skærmen var en, der spurgte ind til, om det var let at holde den ridsfri, og ja, skærmen er lavet af en mere materet glasplade, så selvom den har været en tur på gulvet, og mange gange op og ned af lommen er der ikke visuelle tegn på ridser, så selvom den er stor, så er den utrolig nem at holde rudsfri.
Efter to uger med telefonen er den nærmest blevet mere normal at bruge, og det er også blevet downloadet en masse sjove apps. Den er også flittigt blevet vist frem, og oplevelsen af folks reaktion er den samme angående størrelsen af skærmen, men ellers syntes folk den er lækker.
Min arbejdskollega, der har det med at hapse den, når vi er på arbejde, er fuldstændig skudt i den. I går på arbejdet sagde han "jeg er helt pjattet med at der ikke er noget specifikt sted på skærmen, man skal trykke når den skal låses op". Den er lavet sådan, at når telefonen skal låses op, trykker man på skærmen, og så kommer der to streger hvor man derefter bare skal føre fingeren ud af de to felter, og vupti, så er den låst op.
Anders kastberg er 19 år gammel, har et sabbatår og arbejder i Netto. Han skal læse til lærer formentlig på Zahles. I hans fritid er han meget social og kan ikke holde ud at sidde derhjemme og stirre ind i væggen, så en gang om ugen går han til spejder, hvor han er leder for omkring 30 børn, hvilket til tider kan blive ret udfordrende.