Læsernes dom: Sådan er Galaxy Note til almindelig mobilbrug
Trejde uge med Samsung Galaxy Note, ved Henrik Nielsen
Hvordan fungerer Samsung Galaxy Note som almindelig telefon?
Svaret er både kort og præcist: Rigtig godt!
Lydkvaliteten er rigtig god, og jeg har i testperioden ikke oplevet problemer med dårlig dækning eller dårlig modtagekvalitet. Og samtalepartnerne i den anden ende har kun udtrykt tilfredshed med lydkvaliteten.
Det eneste, man skal vænne sig til, er at centrere den relativt store telefon over øret.
Tilslutning til mit fastmonterede Bluetooths anlæg i bilen, model Sony Ericsson af ældre dato, fungerer ligeledes helt problemfrit
Med det fulde tastatur fungerer sms’er upåklageligt, bortset fra, at jeg som tidligere nævnt savner et komma på det danske QWERTY-tastatur. Da der er plads til
en ekstra tast ved at udnytte pladsen til venstre for z og til højre m, må det være en smal sag for Samsung at tilføje et komma på det i øvrigt velfungerende tastatur.
Alternativt kan man naturligvis downloade et andet tastatur.
En rigtig smart detalje er swype-funktionen i sms-oversigten. Holder man fingeren på en person og swyper til venstre, gøres der klar til at skrive en sms, mens man ved at swype til højre gør klar til at ringe personen op. Meget fin detalje, som man straks savner i email-oversigten, hvor en swype-bevægelse til højre kunne slette den aktuelle email, mens et swype til venstre kunne gøre klar til at besvare mailen (reply).
En anden smart feature er søgefunktionen i sms-mernuen: Indtast et ord, og søgefunktionen leder efter ordet blandt samtlige sms’er i hukommelsen. Smart, hvis man skal finde en bestemt sms, man sendte for noget tid siden.
Når man indtaster et ukendt telefonnummer for at ringe op, spørger telefonen diskret, om man vil gemme nummeret i kontakter, inden man ringer op. Men man kan bare fortsætte opkaldet uforstyrret, hvis man ikke ønsker at gemme nummeret.
Når et opkald er afsluttet, indeholder skærmen en meddelelsesknap, så man umiddelbart kan fortsætte med en sms, hvis den kaldte mobiltelefon ikke besvarede opkaldet.
Med separate knapper for telefon- og videoopkald er det både nemt og hurtigt at foretage opkald med få tastetryk.
Hvis mit behov alene var basal telefoni og sms, med kun beskeden brug af internet, emails og kalender, er der mindre og billigere alternativer på markedet end Galaxy Note.
Men hvis man dagligt har mange aftaler og er afhængig af en velfungerende kalender med et godt overblik, synes jeg Samsung Galaxy Note bør indgå i overvejelserne. Den store skærm medvirker til at give et overblik over dagens aftaler som en halvstor spiralkalender.
Og anvendes emails og internet bare nogenlunde hyppigt, er Samsung Galaxy Note meget svær at komme uden om.
Henrik Nielsen er 55 år, civilingeniør og fast bruger af elektronisk kalender siden 1999. Er ofte på farten og har stor glæde af synkronisering via virksomhedens Exchange-server. Har efterhånden haft en del smartphones og er meget interesseret i smartphones som arbejdsredskab, når man er på farten, herunder muligheden for synkronisering af data mellem platforme.
Det sidste nye
Her får du sagens videre forløb. Redaktionen fortsatte historien. 27/9/2011 publicerede redaktionen et indlæg omkring “Hvis jeg fik 1 million dollars ville jeg investere i…” – Næste artikel om temaet finder du her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Internet finder du her. .