Læsernes dom: Sådan er Galaxy Note til almindelig mobilbrug
Tredje uge med Samsung Galaxy Note,ved Diego Sartori
Temaet er "Daglig brug af Galaxy Note" og for at komme rundt om så meget som muligt præsenteres det i punktform, hvor sammenligningsgrundlaget er min Galaxy S.
At have en Note i bukselommen:
• Der vinder Galaxy S, en Note kan ikke løbe fra sin størrelse og det sætter visse begrænsninger i forhold til for eksempel stramme jeans eller løse/lette sommerbukser.
At skrive en mail/sms med en hånd på Note
• Det er nemmere på en Galaxy S, dog kan oplevelsen på en Note forbedres ved at bruge Swype eller lignende tastatur. Selv bruger jeg SlideIT og med det kan jeg sagtens skrive med en hånd.
At læse en sms/mail på Note
• En markant bedre og behageligere oplevelse på Note, ganske enkelt på grund af den større og bedre skærm
At surfe på en Note
• Det overrasker næppe, men Note er i særklasse, så meget at jeg testede den imod min Netbook. Det tog ikke mange minutter, før Netbook-låget igen var lukket.
• Tilpasning af sider mangler på en Netbook, Tap to Zoom mangler og man skal have fat i touchpad hele tiden, det virker bedre, mere intuitivt og smidigt på Note.
Streaming på Note
• Note vinder uden konkurrence, sågar også over min Netbook som ikke klarer 720p YouTube-videoer, dem afspiller Note uden problemer.
At spille på en Note
• Lidt unfair faktisk, for sammenligner man med spil på computeren, hvem ville så hellere spille på en 22” skærm end på en 27”? Den store skærm, dens høje opløsning samt telefonens mange kræfter gør at Note vinder en jordskreds sejr sammenlignet med Galaxy S.
At bruge Skype video eller voice chat på Note
• Note vinder igen, fungerer bare og imponerer med hvor god oplevelsen er.
At bruge Google+ på Note
• Note er overlegen, i særdeleshed når det kommer til brug af voice chat og Hangouts, den store skærm og de mange kræfter gør en markant forskel.
At spille på en Note
• Lidt unfair faktisk, hvem ville hellere spille på en 22” skærm end på en 27” og så endda med et overskud af kræfter, sådan føles de to spiloplevelser sammenlignet med hinanden, i Notens favør.
At lytte til musik på Note
• Igen foretrækker jeg Note, det medfølgende headset er bedre kvalitet end det til Galaxy S.
• Bruger jeg mit Skull Candy eller Senheiser headset er der ikke hørbar forskel på de to telefoner, hvad angår lydkvalitet.
• En vigtig note, hvis man har en Galaxy S og tænker at få sig en Note, de to telefoner er IKKE headset kompatible.
At se film på en Note
• Svaret giver sig selv, men ja, Note vinder og den leverer en suveræn film oplevelse. Den medfølgende videoafspiller er generøs med de formater, den kan afspille og telefonens mange kræfter gør, at den uden problemer afspiller 720p og 1080p film.
Konklusion på det overstående
Ja, stor er bedre, i hvert fald når det angår Note. Den skal ikke være større eller mindre og med Note har Samsung ramt den perfekte størrelse til en Hybrid og det er jo, hvad Note er.
Diego Sartori er 39 år gammel og arbejder på 8. år som Creative Director for SimBin Studios AB, en svensk spiludvikler med speciale i racing games. Har altid været intereseret i ny teknologi inden for PC/laptop, telefon og TV området.
Det sidste nye
Her får du sagens videre forløb. Redaktionen fortsatte historien. 27/9/2011 publicerede redaktionen et indlæg omkring “Hvis jeg fik 1 million dollars ville jeg investere i…” – Næste artikel om temaet finder du her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Internet finder du her. .