Lego i lommecomputeren
Da indholdsleverandøren G-cluster forleden demonstrede sine nye tjenester, var Lego i fokus. Med en lommecomputer, skal det nemlig i fremtiden være muligt at spille det populære racer-spil Lego Racers.
Det bliver muligt at spille, fordi G-clusters er klar til at omdanne udvalgte områder til spilleområder, hvor man med en lommecomputer og trådløst LAN kan koble sig op og spille enten alene eller mod hinanden.
G-cluster kalder den nye teknologi for G-screen og de fremtidige spil, vil foruden Legos komme til at være i genren af action, sport og børnespil.
G-cluster er i samarbejde med den finske teleoperaør Sonera, og det bliver da også Helsinki, der får æren af at være premierested i august i år. Vi glæder os til den danske premiere.