Lego Mindstorms EV3 test: Det bliver vildere og vildere!
Mindstorms er en slags fortsættelse af Legos Technic-serie. Når du har lært, hvordan dengrundlæggende (og nogle gange overraskende avancerede) mekanik fungerer med Legos mere avancerede klodser, er næste skridt selvfølgelig at automatisere det hele.
Siden 1998 har Lego haft Mindstorms til det formål. Selvom der nu er gået 15 år, og serien er på sit sekstende år, har der været utroligt få opdateringer. Udover enkelte mindre opgraderinger, er det den tredje generation, der har været på markedet siden efteråret.
Grundstenen i sættet er den intelligente legoklods. En stor firkantet klump med display, højtaler, kortlæser, Bluetooth, USB-stik og otte stik. Disse deles pædagogisk op i tallene 1-4 og bogstaverne a til b.
Prissammenligning: Bedste pris iPhone 5s
Hertil kobler du en af sættets tre motorer (to større og en mindre), farvesensoren, tryksensoren, den infrarøde sensor eller den infrarøde sender, der almindeligvis bruges til fjernstyring (som tilbehør er der blandt andet også gyro- og temperatursensor). Derudover indgår en infrarød fjernkontrol og en mængde Lego Technic-klodser, der kan sættes sammen til mindst 12 forskellige ting.