Levis’ mobil i ny, rap farve
Den røde specialudgave af Levi’s mobilen kommer kun i 100 eksemplarer, så du skal skynde dig, hvis du skal være den heldige ejer. Mobilen koster lidt over 4.000 kroner og kan købes på nettet, skriver Amobil.no.
Den røde farve hentyder sandsynligvis til det karakteristiske, lille mærke, der sidder bag på bukser af mærket Levi’s. Farven har i hvert fald ikke noget med Product Red at gøre, som det er tilfældet med flere specialudgaver af kendte mærkevarer. Så ingen økonomisk støtte til bekæmpelse af AIDS i denne omgang.
Den røde mobil er ikke opgraderet mht. teknisk indhold, men i den såkaldte Premium-tilbehørspakke finder du bl.a. et metalsmykke til at hænge telefonen i og et stereoheadset. Som noget nyt er det også muligt at få sit eget navn indgraveret i mobilen, hvis man drømmer om den slags.
Som hidtil har Levi’s-modellen et kamera på to megapixel, en mp3-afspiller og bluetooth A2DP indbygget.
Den røde mobil kan købes på www.colette.fr. og koster 549 euro eller lidt over 4.000 danske kroner.
Kilde: Amobil.no