LG Arena: Tekniktung uden tanke

Ikke kun fornøjelse, men også arbejdsmail og praktisk nytte skal rummes i det op til 24 GB store lager, som Arena kan tilbyde. Det begynder fint, da en velkomstsekvens går i gang og udover det grundlæggende i navigeringen føres man direkte ind i indstillingerne til e-mail. Ja, man kan ikke benægte det – udover det logiske anvendelsesområde, film, gør en stor skærm, at man let kan få overblik over sin e-mail. Der er dog en del tilbage at ønske. Indstillingerne er unødvendigt indviklede og med enormt mange trin. Vil man bruge Gmail, bør man bruge den, der ligger i Google-mappen. Da jeg oprettede Gmail i e-mail-mappen, var den nyeste mail, den hentede, helt tilbage fra april 2008. Og den hentede ikke en eneste af de nye e-mail, jeg fik under testperioden. Jeg prøvede endda på to forskellige modeller, men med præcis samme resultat.

Når man kommer ind i e-mailen, mærker man også, at LG ikke har fået udnyttet skærmen og skabt det eftertragtede overblik og enkelhed. Men så er e-mail heller ikke Arenas hovednummer.

Overflødig terning

Kernen i S-class er de fire forskellige startskærme, som man navigerer mellem ved at trække fingeren sidelæns over skærmen. Når man gør det, skifter skærmen med en effekt, som får det til at ligne siderne på en terning. Meget rigtigt kan man skifte over i terningindstillingen, hvor man kun ser en lille terning og dens fire sider for hurtigt at få et overblik over de fire indstillinger. Her er skærm til med genveje til ni programmer og funktioner, musik og billeder, kontakter og en til widgets. Tilgængelig hele tiden i bunden af skærmen er de fire grundikoner, der tager dig til hovedmenu, samtale, kontakter eller SMS- og MMS-beskeder. På den måde erstatter de fire skærme altså en normal startskærm, der så at sige skulle kunne kombinere det bedste af alt.

Det virker bare meget overflødigt. På skærmen til billeder og musik kan man for eksempel kun vælge 15 sange og 15 yndlingsbilleder. Jeg kan slet ikke se pointen med kun at have adgang til 15 sange eller billeder her. Jeg vil have adgang til alt, ellers er det kun til besvær.

Det havde været enklere, hvis man kunne oprette genveje til spillelister eller fotoalbum, men nu er det langt lettere at gå til billedgalleriet, hvis man vil finde billeder frem, for bruger man kameraet, kommer der jo hele tiden nye billeder til, som man ikke nødvendigvis har gået ind og valgt som en af sine favoritter. Og det samme gælder musikken, man gør klogest i at gå direkte til musikafspilleren.

Det er, hvad terningen tilbyder. Den fungerer altså som en lille skal om alle telefonens funktioner. Det mest populære finder man på terningens ydre, og vil man have noget andet, bruger man hovedmenuknappen, der altså findes nederst i højre hjørne. Der gemmer sig hele fire rækker ikoner med otte i hver, altså totalt 32 stykker. Det fungerer godt og gør terningedelen helt overflødig.

Vil alt

Og det fører mig til LGs attitude, for når man laver en touch-mobil, er der udpenslet nogle holdninger. iPhone (Ja, Arena må nok udpeges som en af mange iPhone-konkurrenter) er den ene yderlighed, hvor man praktisk talt har fjernet mange funktioner for at slanke systemet for indstillinger og valgmuligheder for at gøre den enkelt at bruge. Sådan har LG ikke tænkt. De har virkelig ikke holdt sig tilbage på den tekniske side. Arena har FM-sender, Turbo-3G, videosamtale, Wi-Fi, GPS, Dolby mobile, TV-ud, kamera med 8 megapixel, videooptagelse og FM-radio, for bare at nævne noget. Selvom en del af de her funktioner fungerer mindre godt (det kommer vi tilbage til), er de der. For at gøre teknikken tilgængelig har LG valgt en gylden middelvej. I menuerne er resultatet ret overskueligt. I stedet for at lade det svømme i menuvalg, ekspanderes menulisterne, når det er nødvendigt. Klikker jeg for eksempel på, at jeg vil sende en billedbesked, udvides det vindue og viser de forskellige valg mellem for eksempel e-mail, Bluetooth og blog. Det her gør, at man slipper for en række vinduer, så man ikke mister orienteringen. Brugerfladen og menuer i LG Arena er dog langt fra så revolutionerende, som LG selv vil have os til at tro, og det føles snarere som en lille opgradering af det, vi tidligere har set fra LG. Rent teknisk svarer skærmen dog betydeligt hurtigere på tryk, noget som LG tidligere har haft problemer med. Det går bedre nu, og man oplever derfor ikke, at man må vente på telefonen og være usikker på, om trykkene, når man for eksempel skriver tekst, virkelig er registreret.

Telefonen har dog stort besvær med at håndtere et stort hukommelseskort på 16 GB, når den er sat i strømsparer-mode. Ofte skal jeg bruge 10-15 minutter på at åbne et billede. Når den er i brug-mest-strøm-mode, går det bedre, men den tager alligevel 8-9 sekunder om at åbne et billede.

Bøvlet til film

Med sin store touch-skærm er der selvfølgelig meget, der taler for Arena som en rigtig mediemobil til musik, men måske mest film. Skærmen er en specifik egenskab, der taler for det, med sin opløsning, der gør såvel bevægelige billeder som stillbilleder skarpe. For at understøtte det her har LG sat DivX og Dolby i telefonen. DivX skal klare afspilningen af video, og Dolby tager sig af lyden, så man skal få en form for surround-fornemmelse, når man lytter med høretelefoner. Lad os begynde med filmen, eftersom skærmen er så stor på Arena. Også lagringsmulighederne med 7,5 GB tilgængelig hukommelse og desuden masser af yderligere plads, hvis du supplerer med et hukommelseskort.

Først og fremmest kan man konstatere, at Arena ikke er alene om at kunne vise film. DivX blev skabt omkring årtusindskiftet blandt dem, der ville kopiere DVD-skiver, og er nu en teknik, der konkurrerer med for eksempel Windows Media, Apples QuickTime og Real Player, alle disse tilgængelige i en eller anden form hos LGs konkurrenter. For at filmafspilningen skal fungere i praksis, medfølger et program, hvor du skal trække film fra computeren, så de tilpasses til visning i telefonens medieafspiller. Den enkleste metode er dog at trække almindelige MP4-filer tilpasset til en valgfri anden mobil, så kan man afspille filmene direkte i telefonen. Da jeg prøver at trække for eksempel Mov- og MP4-filer til konverteringsprogrammet, får jeg bare beskeden, at jeg bør kontrollere programmets mulighed for at konvertere den type fil, jeg har ønsket, og så et link til en supportside, der ikke fungerer. Ikke så enkelt som det burde være altså, og DivX føles ikke som det bedste valg, når man som mobilproducent skal vælge partner på filmområdet.

Udover film kan man altså også overføre musik og selvfølgelig andre filer, hvis man vil det. LG har et helt program, der klarer dette – en PC Suite-software. Her kan man for eksempel vælge at sende SMSer fra computeren, foretage indstillinger, overføre filer, synkronisere med Outlook og så videre. Det fungerer nogenlunde som hos andre producenters tilsvarende programmer, men har en del egne egenskaber. Man skal for eksempel vælge hvilken vej (til eller fra mobilen), filer skal synkroniseres, og det fungerer lidt anderledes, end man kunne forvente.

Med Mac kan man overføre filer som sædvanligt. Man tilslutter telefonen med kablet og vælger masselagring som tilslutningsmulighed. Så kommer telefonen op som en harddisk, og man kan trække og slippe filer, som man vil, mellem mapperne. Man kan endda synkronisere kalender og kontakter ved hjælp af iSyn i Macen. Indstillingerne til at aktivere dette er lidt gemt og tager lidt tid at regne ud, men til slut finder jeg dem og får det til at fungere.

GPS, men ingen kort

Arena er som sagt en teknikfyldt telefon, men på visse områder mislykkes den med at udnytte teknikken til noget fornuftigt. Et typisk eksempel er GPSen. For når man køber LG Arena, følger der ikke nogen software med til for alvor at kunne udnytte GPSen, der faktisk er indbygget. Kort fra Wisepilot bliver dog klar til telefonen på et tidspunkt. Geotagging som med GPS’ens hjælp skal vise, hvor billederne er taget, fungerer mildest talt sporadisk. Ser vi videre på webbrowseren, er den ikke så god, at surfing ser ud til at blive en omfattende aktivitet med Arena, og dermed mangler en del af motiveringen også til at have Turbo-3G med hastigheder op til det teoretiske 7,2 Mbit/sek. Når konkurrenterne kaster programmer til podcasting, bedre webbrowser og smart integrerede webtjenester ind, virker Arena noget begrænset.

Mere enkelthed savnes

Udover alle funktioner og al teknik, som Arena er fyldt med, kan den selvfølgelig også det enkleste som at ringe og modtage samtaler og sende SMSer. Og faktum er, at det gør den rigtig godt. Der er flere funktioner, der forenkler, for eksempel at finde rette person at ringe til eller SMSe. Når man begynder at skrive et telefonnummer, sammenligner den det, du har skrevet ciffer for ciffer med din adressebog, så ofte finder telefonen nummeret, du skal trykke, inden du selv gør. En sådan logik og enkelhed ville Arena have godt af på flere områder.

Stikprøve batteri

Producenten oplyser: 4 timer

Batteriets taletid for os: 4 timer

Kommentar: Helt acceptabel batteritid for en så tekniktung telefon.

Spørgsmål&svar

Stor touch-skærm er fint, men hvordan er den at ringe med?

Den finder hurtigt den, du vil ringe til og søger i telefonbogen så snart, du begynder at trykke et nummer, så telefoneren og SMS fungerer fint.

Hvordan får man musik og filme ind i den?

Det er desværre lidt indviklet. DivX-konvertereren, der følger med, nægter mange af de film, jeg forsøger at tilpasse til telefonen, men konverterer du til tilpasset MP4 selv, fungerer det bedre.

Hvordan er det med hukommelseskapaciteten?

Udmærket. Udover de indbyggede 7,5 GB, kan man udvide med hukommelseskort på op til 16 (32 GB når de kort kommer) og nå op på imponerende 24 eller 40 GB. Telefonen har dog svært ved at håndtere hukommelseskort på 16 GB.

Alternativer

Et alternativ kan være Samsungs kommende Omnia HD, der også har masser af hukommelse og touch-skærm, men en væsentlig højere pris.