LG G Flex præsenteres i Danmark 30. januar – vi kan afsløre den danske pris allerede nu
LG har sat sig selv den ambition hele tiden at være blandt de første med de nyeste teknologier. LG G Flex er et godt eksempel på det.
Den har buet design og dermed også buet skærm. Skærmen er af typen OLED og kombineret med den buede skærm, så kulle man få en biograflignende oplevelse, når man ser film på den.
Den har også selvhealende bagpanel, så kommer der ridser på bagsiden, så skulle de forsvinde igen af sig selv.
LG G FLex blev præsenteret officielt i oktober i Sydkorea, og vi kunne skrive nogle uger senere, at den også ville komme til Danmark. Den gang kunne LG dog ikke oplyse en dato for lanceringen.
Men nu har LG sendt en invitation ud til den danske presse, hvor de vil præsentere G Flex den 30. januar.
Da vi fanger LG’s danske chef, Morten Aagaard, kan han videre fortælle, at den rammer de danske butikker inden udgangen af 1. kvartal og at prisen lander på omkring 6.000 kroner.