LG G Pad 8.3 vs Google Nexus 7 – spec-fight!
Det er ved at være et par år siden, at LG sidste havde en tablet på markedet, men nu føler de tiden er inde igen til at prøve kræfter med det marked, efter de har fået rigtig godt styr på deres smartphone-strategi med LG G2 som den foreløbige kulmination.
LG G Pad 8.3 har som navnet antyder en skærm på 8,3 tommer. Opløsningen er 1920 x 1080 pixel, så skærmen bliver dejlig skarp. Derudover har den mere eller mindre specifikationer, der ligger sig tæt op af markedets andre Android-tablets i størrelsen 7-8 tommer.
En Android-tablet, den helt sikkert kommer til at ligge og kæmpe om kundernes gunst med, er Google Nexus 7 med en skærm på 7 tommer.
G Pad 8.3 har altså en lidt større skærm, men da Nexus 7 har samme opløsning, er skarpheden noget bedre. Når det gælder processor, Ghz og batteri har G Pad 8.3 lidt mere at give af. Hukommelsesmæssigt kan man få noget mere ud af G Pad 8.3, da den har plads til et hukommelseskort op til 64 GB.
LG Pad 8.3 har en anelse kraftigere hardware og større skærm, men er også lidt dyrere. Sammenligner man de to 16 GB-versioner, er forskellen 400 kroner. 32 GB versionen af Nexus 7 koster 2.299 kroner, altså kun 100 kroner mindre end G Pad 8.3.
Ønsker man også samlet 32 GB hukommelse i G Pad, kan man få et microSD-kort med 32 GB for omkring 150 kroner.
Se vores faktasammenligning mellem G Pad 8.3 og Nexus 7 herunder.