LG kommer med gratis accessories til køberne
LG G5 blev præsenteret ved Mobile World Congress i februar. Vi fik ingen præcis dato for, hvornår mobilen ville være i handlen. Det eneste, vi fik ud af LG, var ”til foråret”.
Nogle mente at høre ”april”, men LG sagde faktisk kun ”forår”. På diverse forudbestillingssteder dukkede telefonen op med en forudbestillingsdato, der hed 1. april, men det blev senere fjernet igen.
Se også: Priser for LG mobiler
Slagsstart for LG G5 sat til 8. april
LG annoncerede for et par dage siden, at LG G5 kommer ud på markedet i Canada den 8. april og nu har de også sendt en pressemeddelelse ud i USA, hvor der står, at LG G5 kommer på markedet i USA ”først i april”.
Men stadig ingen præcis dato, hvilket nok skyldes, at operatørerne kan lancere telefonen, når de vil.
Se også: De billigste og bedste mobilabonnementer
Gratis tilbehør følger med til LG G5
LG giver køberne lidt med oveni hatten – et gratis ekstra batteri og opladerdock – hvis de køber LG G5. Dette gælder kun en begrænset tid, men desværre er der heller ingen specifikke datoer for det.
Det kommer nok til at være resten af april og lidt af maj. Husk, at LG G5 har en batteri, der kan udskiftes, selvom det er en telefon helt i metal. Du kan skyde bunden ud af telefonen og sætte forskellige ting på, blandt andet et kameragreb, så du kan tage bedre billeder – og også et større batteri.
Du kan også få tilbehør fra B&O, der skulle give dig helt vild lyd i din LG G5.