LG G6 må nøjes med Snapdragon 821 – Samsung snupper Snapdragon 835

LG må se sig ydmyget af Samsung i kampen om Snapdragon 835: LG G6 siges nu ikke at få den nye Snapdragon 835, da Galaxy S8 helt sætter sig på den nye super processor.

LG G6 må nøjes med Snapdragon 821 – Samsung snupper Snapdragon 835

Samsung har selv været ude og sige, at lanceringen af Galaxy S8 bliver udskudt til efter MWC 2017 i Barcelona, og meget tyder på en april lancering for den nye super mobil fra Samsung. LG vil derimod gerne vise deres kommende flagskib, LG G6, frem på MWC i næste måned.

Se også: Anmeldelse af LG mobiler

LG G6 må nøjes med Snapdragon 821 – Samsung snupper Snapdragon 835

Der er dog lige kommet en nyhed, og en kedelig en af slagsen for LG, ind fra højre, der måske overrasker lidt – LG kommer nemlig til at bruge Snapdragon 821-chippen fra sidste og ikke Qualcomms nye Snapdragon 835-chip.

Det bliver nemlig ifølge Forbes netop Samsung Galaxy S8, der bliver den første telefon med Snapdragon 835. Måske er det i virkeligheden ikke så overraskende, da Samsung producerer den chip i et samarbejde med Qualcomm. Derfor er det ret indlysende, at det selvfølgelig også bliver Samsung, der bliver de første til at få lov at sætte chippen i en telefon.

Se også: Rygte om LG G6

 

Kedelige konsekvenser for LG G6 at den misser Snapdragon 835

Mere interessant er det egentlig at se på konsekvenserne for LG. De er jo nødt til at bruge den ældre Snapdragon 821-chip, som de også brugte i deres sidste flagskib, V20. Går man meget op i specifikationer og tallene på papiret, kan dette skuffe, men måske er det ikke kun en dårlig ting.

LG kender allerede denne chip og har derfor kunnet arbejde i dybden med den og dens ydeevne. Desværre betyder det også, at G6 ikke får Bluetooth 5, Quick Charge 4.0, Gigabit LTE og den øgede effektivitet, Snapdragon 835 fører med sig takket være 10nm-teknikken. Det er trods alt mange interessante ting, LG G6 ikke får med og som formentlig vil få mange til at droppe LG G6 til fordel for andre telefoner med Snapdragon 835.

Denne nyhed må være en ekstra streg i regningen for LG efter fiaskoen med LG G5 og dens modulære muligheder, der i praksis var så ligegyldige, at G5 solgte elendigt.

Kan blive først med Google Assistant i en ikke-Google mobil

Dog kan LG G6 have det es på hånden, at den bliver den første ikke-Google telefon, der kan få Google Assistant stemmestyring med fra starten.

Nu må vi se, om rygterne holder vand – det er svært at forestille sig, at at LG ikke vil kæmpe hårdt for at kunne lancere LG G6 med Snapdragon 835.

Se også: Nyheder om LG G6